Neurovidenskab. Topfodboldspillere er kognitivt skarpere end den generelle befolkning. De er også mindre nervøse og mere målrettede og egoistiske, viser ny forskning.
Fodbold på hjernen
Elitefodboldspillere er blandt vor tids mest feterede berømtheder. De største stjerner følges og beundres af millioner af fans for deres rappe driblinger, sublime scoringer og præcise tacklinger.
Mere usædvanligt er det, at spillernes kognitive færdigheder fremhæves som noget særligt, men det er videnskaben så småt ved at lave om på. I de senere år har flere studier beskrevet, hvordan topfodboldspillere ser ud til at være påfaldende skarpe, når det handler om at træffe raske beslutninger og løse problemer på ingen tid.
Del: