Uforståeligt. Selv de klogeste hoveder kan ikke tyde et mystisk manuskript fra middelalderen. Men måske vil det lykkes for kunstig intelligens.
Flydende volapyk
At træde ind i Beinecke-biblioteket for sjældne bøger og manuskripter ved Yale University er at træde ind i den menneskelige skrifthistorie. Reolerne rummer mere end én million antikke værker i form af bind, papyrus og pergamenter. Dog er der særligt ét, der lige siden anskaffelsen i 1969 altid har været efterspurgt af besøgende: Voynich-manuskriptet.
Manuskriptet minder på nogle måder om andre middelalderhåndskrifter. De 240 tykke pergamentsider er pyntet med alverdens illustrationer, fra bizarre astrologiske tegn til nøgne kvinder i badeanstalter, mytologiske væsner og eksotiske, uidentificerbare planter. Omgivet af illustrationerne er der lange, obskure passager skrevet med det, der ligner bogstaver i et alfabet. Men modsat de øvrige manuskripter i biblioteket er der ingen konsensus om, hvad passagerne beskriver – hvis da noget overhovedet. Til trods for, at nogle af de skarpeste hoveder de seneste hundrede år har givet sig i kast med at afkode manuskriptet.
