Pilespidser af flint sidder kilet ind i uroksens kraftige knogler og vækker billeder af hidsige jagter på aggressivt storvildt gennem de danske urskove. De pileramte skeletter, som man blandt andet kan finde på Zoologisk Museum i København, er blot nogle af de dramatiske fund, som fortidens jægere har givet os. Derfor er det ikke underligt, at vi kalder deres tid – tiden før agerbruget kom til disse breddegrader for omkring 6000 år siden – for Jægerstenalderen.

Andre kendte fund, herunder metertykke køkkenmøddinger fulde af østersskaller, viser, at mindre dramatiske aktiviteter også betød en del for menneskenes overlevelse. At samle østers langs stranden får ikke pulsen så højt op som uroksejagten, men ser man på de mange fortidsspor, der findes på havbunden – som beskrevet i den nye, danske udgivelse Oceans of Achaeology, og som vi omtalte her i Ideer i sidste uge – er det svært ikke at få den tanke, at betegnelsen »Fiskerstenalder« ville være mere dækkende.