I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Hos langt de fleste fugle tager begge forældre del i yngelplejen, men hos den lille pungmejse, Remiz pendulinus, er det enten moderen eller faderen, der må sørge for at få ungerne flyvefærdige. Nu har forskere sat sig for at undersøge, hvem der er bedst egnet til opgaven. Er der et særligt moderinstinkt, som giver hunnerne en fordel?

Det, vi ved nu

I en periode på syv år har tre polske biologer holdt øje med pungmejsen i dens ynglesæson i et naturreservat i det sydvestlige Polen, og de kunne konstatere, at det i hvert fald var hunnen, der som regel stod alene tilbage med ungerne. I halvdelen af rederne observerede de, at hunnen stod for yngelplejen, mens hannen kun overtog opgaven i 15 procent af rederne. I de resterende 35 procent af tilfældene valgte begge forældre at forlade reden.

Selvom det således var et mindretal af hannerne, der tog sig af deres unger, viste det sig, at de til gengæld var dygtige til at få dem i god foderstand. I forhold til hunnernes reder var ungerne i hannernes reder i gennemsnit fem procent større, og deres blod indeholdt ti procent mere hæmoglobin, hvilket også er et udtryk for en bedre sundhedstilstand. Biologerne observerede desuden, at syv procent af de flyvefærdige unger døde inden for ti dage, og de kom alle fra reder, hvor det var hunnen, der opfostrede dem.

Pungemejsepar i gang med at bygge rede. Det er kun den ene af de to, der bliver hængende, når ungerne skal opfostres - oftest moderen. Foto: Anton Mir-Mar, Adobe Stock
Pungemejsepar i gang med at bygge rede. Det er kun den ene af de to, der bliver hængende, når ungerne skal opfostres - oftest moderen. Foto: Anton Mir-Mar, Adobe Stock

Men ...

Forskerne kunne dog også konstatere, at hunnerne ofte fortsatte med at lægge æg i deres reder. Det betød, at hunnerne i gennemsnit opfostrede fem unger, mens hannerne i gennemsnit kun skulle fodre tre fugleunger. Hvorvidt det større antal unger hos hunnerne kompenserer for ungernes svagere tilstand, kan forskerne dog ikke afgøre, fordi de ikke har fulgt fugleungerne i den efterfølgende ynglesæson. Det er derfor muligt, at nye undersøgelser vil vise, at hunnerne alligevel er de bedste til at få de fleste levedygtige unger fra reden.  jopp

Journal of Ornithology, 23. december.