Pandaer er i virkeligheden ikke nær så sky og ensomhedssøgende som normalt antaget, men er derimod ivrigt kommunikerende væsner, der benytter sig af dyreverdenens udgave af sociale medier til at komme i kontakt med hinanden.

De meddeler sig ved at gnubbe bagdelen mod træstammer, hvorved der udskilles et duftstof, som indeholder en stor mængde information beregnet på deres artsfæller. Det er en slags individuelle opdateringer, og derfor kan træerne bedst beskrives som Facebook for pandaer.

Sådan lyder et af resultaterne af ny forskning, som amerikanske og kinesiske videnskabsfolk har gennemført med brug af både dataindsamling i marken – nærmere bestemt Wolong Naturreservat i det sydvestlige Kina – og computerbaseret social netværksanalyse.

»Pandaer bevæger sig ikke rundt i flokke som for eksempel aber. Alligevel er der nok en vis intuitiv fornemmelse hos pandaen af, at den hører til i en bestemt gruppe,« siger økologen Thomas Connor, der udførte hovedparten af forskningen som led i sin ph.d. ved Michigan State University.

Pandaerne sender hinanden beskeder via duftspor på træerne. Foto: Jason Fan, Scanpix
Pandaerne sender hinanden beskeder via duftspor på træerne. Foto: Jason Fan, Scanpix

I stedet for et tæt fysisk nærvær indgår pandaerne derimod i sociale sammenhænge, der er vanskeligere for os at få øje på, fordi de først og fremmest er kendetegnet ved, at gruppens medlemmer opholder sig tættere på hinanden end på medlemmer af andre grupper.

Samtidig foregår en stor del af kommunikationen altså tilsyneladende via duftstoffer efterladt på træstammer, snarere end ved direkte kontakt – på samme måde som Facebook-venner måske sjældent eller aldrig møder hinanden i det virkelige liv.

»Pandaer vil kunne identificere det individ, der har efterladt et lugtspor, og dets køn. Der er også information om testosteronniveau, som kan give en idé om dyrets størrelse og dominans,« siger Connor.

»Hormoninformationen kan desuden give besked om, hvorvidt pandaen er klar til at parre sig. Det er en god kilde til information om mulige partnere under parringsperioden. Kort sagt: en masse oplysninger.«

Netop derfor er sidestillingen af pandaernes træer med Facebook ikke grebet ud af luften, fortæller Kenneth Frank, professor i sociometri ved Michigan State University, der deltog i projektet med sin ekspertise inden for social netværksanalyse og er medforfatter til en netop udgivet artikel i tidsskriftet Ursus.

Personlige beskeder til skue

Noget af det, der især kendetegner sociale medier, er for det første, at de består af private beskeder, der lægges ud til offentligt skue. For det andet at kommunikationen er asynkron, og at beskederne altså ikke nødvendigvis modtages, samtidig med at de bliver afsendt.

»Det minder derfor meget om Facebook. Det er asynkront, fordi pandaer, som vi sjældent ser kontakte hinanden direkte, bruger det til at kommunikere forskudt i tid. Og det er offentligt, fordi enhver anden panda, der kommer forbi træet, vil kunne sniffe til det,« siger han.

Connor, der nu forsker ved University of California, Berkeley, brugte flere måneder i naturreservatet i Kina på at undersøge pandaernes bevægelser, men eftersom de er notorisk vanskelige at observere i deres naturlige habitat, måtte han tage utraditionelle metoder i brug.

Det er en god kilde til information om mulige partnere.

Han benyttede sig af den omstændighed, at pandaer har afføring op til 90 gange om dagen, og at hver klat indeholder tilstrækkeligt genetisk materiale til præcist at identificere den panda, som afføringen kommer fra.

Derved kunne han minutiøst kortlægge de enkelte pandaers færden og beskrive mønstre for deres bevægelser med de træer, hvor de efterlod deres duftspor, som faste holdepunkter. Og redskaberne fra social netværksanalyse førte til opdagelsen af større sammenhænge, fra interaktion mellem to individer til hele grupper.

På den måde er et overraskende socialt liv, som hidtil har været ukendt for forskningen, kommet til syne. For eksempel er sløret blevet løftet for klikedannelser ikke ulig dem, man finder på et typisk gymnasium.

»Teenagerkliker opstår ofte, fordi medlemmerne vælger de samme fag i skolen. De hænger mere ud med hinanden, følges ad på vej mellem de forskellige klasselokaler og finder ud af, at de har de samme interesser,« siger Frank.

»Kliker opstår måske på samme måde blandt pandaer. Der er måske tre-fire stykker, der finder ud af, at de kan lide den samme plet i skoven og foretrækker den samme slags bambus, og på det grundlag skaber de en klike.«

Udadvendte i parringsperioden

Den detaljerede analyse førte også forskerne frem til en overraskende erkendelse. Der er tilsyneladende stor forskel på pandaernes adfærd, afhængigt af om man observerer dem i parringsperioden – typisk to måneder i foråret eller om sommeren – eller ej.

»De holder sig til deres egne nære slægtninge uden for parringsperioden, men i parringsperioden bliver det hele vendt på hovedet, og de søger pludselig sammen med andre pandaer uden for deres gruppe,« siger Connor.

»I parringsperioden undgår de ligefrem steder, hvor deres egne nære slægtninge befinder sig. For at reducere risikoen for indavl og for indbyrdes konkurrence er det bedst at holde sig væk fra områder, hvor de nære slægtninge måske befinder sig.«

Faktisk kan sammenligningen med Facebook i den forbindelse drives endnu længere. Det skyldes, at de duftstoffer, som pandaerne efterlader på træstammerne, indeholder oplysninger om, hvem afsenderen er, og om han eller hun er klar til at parre sig.

Det svarer lidt til Facebooks algoritmer, der giver brugerne anbefalinger om, hvem de måske kan blive venner med, fortæller Frank.

»Det er måske at trække analogien lidt langt, men der er et lignende rationale, hvor den genetiske information i duftsporet fortæller pandaen, om den skal holde sig fra at parre sig med et andet individ, fordi de er for tæt beslægtede, og de dermed risikerer indavl,« siger han.

Liu Jianguo, økolog ved Michigan State University og medforfatter til artiklen i Ursus, er selv overrasket over, hvor social anlagte pandaer er. Og han mener, at den viden er umiddelbart brugbar i bestræbelserne på at forhindre den truede art i at uddø.

»Det kan hjælpe til at beskytte pandaerne ved at minimere den menneskelige påvirkning af de områder, hvor pandaerne er sociale, på de tidspunkter, hvor de er det,« siger han.

Thomas Connor et al. »Social network analysis uncovers hidden social complexity in giant pandas.« Ursus, december 2023.