Syntesebiologi. Gærceller og bakterier er verdens mindste fabrikker, og de kan ombygges til at producere morgendagens medicin og kemikalier.

Et organisk apotek

Olie er langtfra kun kilde til brændstof og energi. Vi udvinder stribevis af kemikalier fra råolie, som bruges i fremstillingen af alt fra plast til maling, kosmetik og byggematerialer. Skal vi mindske olieforbruget og den medfølgende CO₂-udledning, kan en af løsningerne meget vel blive såkaldte cellefabrikker, hvor gær, bakterier og planteceller manipuleres til at producere de efterspurgte stoffer.

Cellefabrikker findes allerede i en lang række industrier. Tænk bare på Novo Nordisk, der bruger genmodificerede gærceller til at fremstille insulin i enorme fermenteringstanke. Gærceller fungerer fra naturens side som mikroskopiske, levende fabrikker, der omdanner sukker til kuldioxid og ethanol, men ved at ændre cellernes dna kan gæren designes til at producere helt andre stoffer. Ændringerne i dna’et gør, at cellen går i gang med at bygge nogle særlige enzymer, som kan lave stofferne. Det svarer lidt til, at en menneskefabrik indhenter specialister til at følge en ny opskrift.

xklo
(f. 1987) er journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand.public. Kristoffer skriver om forskning og videnskab i Ideer.