Friederike Brun var en forfatter som få. Undervejs i sin litterære karriere udviklede hun ideer om opdragelse som modsvar til Friedrich Schillers, og hun formåede at gøre rejsebeskrivelsen, en ellers maskulint domineret genre, til sin egen. Hendes rejser førte hende gennem et Europa hærget af Napoleonskrigene og politisk splittelse efter den fejlslagne Revolution i 1789, blandt andet til Rom, hvorfra hun videreførte den salonkultur, hun var med til at indstifte i Danmark.

For hjemme på Sophienholm ved Bagsværd Sø havde Brun allerede lagt hus til selskaber af kulturpersonligheder som Jens Baggesen, Adam Oehlenschläger og Johan Ludvig Heiberg. Mellem 1810 og 1816 var Sophienholm the place to be for dem, der var noget inden for kunsten. Mellem København og Rom gjorde Brun også stop i Tyskland og Frankrig, hvor hun blev personligt modtaget af nogle af Europas allerstørste forfattere fra den romantiske bevægelse. Blandt hendes bekendtskaber var Schiller, Johann Wolfgang Goethe, Germaine de Stäel, August Wilhelm Schlegel samt Caroline og Wilhelm von Humboldt.