Når vi skriver det moderne Skandinaviens historie, fokuserer vi gerne på dem, der var til stede. Dem, der kæmpede for demokratiet, for de undertryktes rettig­heder og skitserede de store linjer til vor tids velfærds­samfund. Men måske skal en væsentlig del af forklaringen på, at de skandinaviske sam­fund ser ud, som de gør, findes hos de mange eventyrlystne skandinaver, der forlod fællesskabet og tog en enkeltbillet med damp­skibet over Atlanten.

Omtrent en fjerdedel af de skandinaviske befolkninger udvandrede til Nordamerika i perioden fra midten af 1800-tallet og til omkring 1920. I Danmark forlod omkring 10 procent landet, mens i omegnen af 35 procent af den norske befolkning søgte over Atlanten. Kun lande som Italien og Irland mistede lige så store andele af deres befolkning som de skandinaviske lande, og den massive folkevandring ændrede fundamentalt befolknings­sammen­sætningen i Danmark, Sverige og især Norge på en måde, som har sat markante aftryk både dengang og nu. Det dokumenterer økonomen Anne Sofie Beck Knudsen, der umiddelbart før jul forsvarede sin ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet.