Kronik. Også i antikkens spæde demokratier var formueskat forhadt af eliten. Derfor kan den bruges som en art demokratisk lakmusprøve.
En oldgammel klagesang
Spørgsmålet om indførelsen af en formueskat har tændt ild i valgkampen og fået gnister til at fyge mellem politikere og rigmænd. Diskussionen kredser om, hvad man kunne kalde demokratiets centrale paradoks: Hvordan forliger man politisk lighed med økonomisk ulighed? Den debat er lige så gammel som demokratiet selv – og formueskatten.
I året 508-7 før vor tidsregning opstod i den græske bystat Athen en – i verdenshistorisk perspektiv – radikal tanke, nemlig at alle borgere burde have samme politiske rettigheder, at demos, det vil sige folket, skulle have kratos, magten. På folkeforsamlingen, der havde sidste ord i ethvert spørgsmål, havde alle athenske mænd (og kun mænd) lige adgang og lige stemme.
Del:
