For 20 år siden gik historien om en overdosis hos et canadisk spædbarn forskningsverdenen rundt. Overdosen skyldtes ifølge et studie publiceret i tidsskriftet The Lancet i 2006, at moderen havde indtaget smertestillende håndkøbsmedicin, som på grund af en genetisk mutation havde hobet sig op i hendes modermælk i en sådan koncentration, at det tog livet af barnet. 

Men som man kunne læse for nylig i Weekendavisen, er der noget, der ikke stemmer. I en artikel bragt i magasinet The New Yorker kan man læse, at flere ledende eksperter har kritiseret artiklens konklusioner og vurderer, at moderens genetik på ingen måde kan have været årsagen til barnets overdosis.