Omvæltning. En hidtil overset masseudryddelse i Jordens historie banede vej for dinosaurerne og nutidens dyr og planter, viser ny forskning.
Dinosaurernes daggry
I disse år tales der i stigende grad om den sjette masseuddøen, som vi ifølge mange iagttagere står midt i. Som ved fem tidligere episoder i planetens historie forsvinder antallet af dyre- og plantearter nu med en hast så stor, at vi med rette kan tale om en egentlig masseudslettelse, lyder det. Ifølge et internationalt forskerhold bør vi dog ikke diskutere en eventuel sjette udryddelsesperiode, men en syvende.
I et nyt metastudie fremlægger geologer og palæontologer således bunkevis af beviser for en hidtil overset verdensomspændende masseuddøen, der fandt sted for cirka 233 millioner år siden. Den skelsættende periode banede tilsyneladende vejen for såvel dinosaurernes markante dominans som fremkomsten af en lang række af de dyre- og plantegrupper, som findes i dag.
