Der går et net af usynlige grænser gennem det danske landkort, som mange først opdager, når de får børn. Skoledistrikterne gennemskærer kommuner og bydele og får huse og lejligheder på den ene side til at koste betragteligt mere end identiske boliger på den anden – afhængig af, om hjemmet kan sikre forældrene en på en eftertragtet folkeskole. Søgningen er stor mod skoler med et klientel af børn fra hjem med fornemme eksamenspapirer og velpolstrede bankkonti, mens de mindre efterstræbte distrikter især rekrutterer elever fra mindre velstillede familier.

I de store danske byer, hvor rige og fattige områder ofte ligger side om side, har politikerne brugt ændringer af distriktsgrænserne til at føre socialpolitik. Man har forsøgt at gentegne kortet for at skabe en mere balanceret elevsammensætning på kommunernes skoler i håb om, at de stærke elever og familier kunne være med til at løfte de svage via den såkaldte »kammeratskabseffekt«. Men i et nyt arbejdspapir sår to danske økonomer tvivl om, hvorvidt værktøjet virker: