Forskning i menstruation har historisk fokuseret på reproduktion, og de fleste videnskabsfolk har primært undersøgt cyklussen med det formål at øge kvinders mulighed for at få børn. Men den praksis vil et nyt studie fra Stanford Research Institute gøre op med. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Science Advances, har undersøgt flere end 5.600 menstruationscyklusser hos 753 kvinder i alderen 18-42 år. Ingen af kvinderne har været gravide i løbet af undersøgelserne.

Studiet viser, at menstruation varierer kraftigt fra kvinde til kvinde, når det gælder længde og regelmæssighed. Det er også meget forskelligt, hvor smertefuld den opleves.

Fokus på menstruationscyklusser er udelukkende på det reproduktive aspekt, argumenterer forskerne. Foto: Lou Benoist, Scanpix
Fokus på menstruationscyklusser er udelukkende på det reproduktive aspekt, argumenterer forskerne. Foto: Lou Benoist, Scanpix

Alligevel kunne forskerne finde flere sammenhænge mellem aldring og ændringer i menstruation, herunder at lavere kropstemperatur gav længere og mere regulære cyklusser, samt at kvindernes cyklusser blev kortere med alderen.

Ifølge forskerne indeholder menstruationscyklusser uanede data om kvindekroppen, der med fordel kan analyseres for at lære mere om gynækologisk sundhed og kvinders helbred generelt.

»Alligevel er fokus – herunder forskning, medicinsk træning, apps og patenter – udelukkende på det reproduktive aspekt, når det kommer til at undersøge menstruation. Vi formår ikke at bruge de 99 procent af menstruationscyklusser, der ikke ender i graviditeter, som sundhedsindikatorer,« siger en af forskerne bag studiet.

American Association for the Advancement of Science, 20. maj