Brydningstid. Arkæologien skal ikke sky politisk ømtålelige emner, mener professor Kristian Kristiansen. Han var selv en af de første til at insistere på at belyse etnicitet og migration i forhistorisk tid.

Den tredje videnskabs­revolution

For tiden sker der så meget inden for arkæologi, at det er svært at følge med selv for de fleste arkæologer. Det skyldes især, at faget i disse år er delt skarpt op mellem henholdsvis naturvidenskabeligt og humanistisk orienterede arkæologer.

De naturvidenskabeligt orienterede arbejder sammen med genetikere på store studier for at kortlægge massive forhistoriske samfundsbegivenheder såsom migrationer, epidemier og folkemord. Samtidig, i den helt anden ende af spektret, dykker posthumanister ned i, hvordan genstande og mennesker påvirker hinanden indbyrdes. Det er ofte blevet sagt, at de to retninger ikke har meget at sige hinanden ud over at affeje eller dæmonisere den anden.

Andre læser også