Den gale hals

Halsen er en af kroppens travle færdselsårer, hvor både luft, mad og drikke skal forbi. Luften finder vej til luftrøret og videre ned i lungerne, mens mad og drikke løber gennem spiserøret ned i mavesækken. Halsen har altså to rør, luftrøret og spiserøret. Indimellem sker det, at mad eller drikke havner i luftrøret og ikke i spiserøret, og så går det galt. Man hoster og harker og kan i værste fald ende på operationsbordet eller endda blive kvalt.

Når vi siger, vi får noget i den gale hals, er det altså det forkerte rør, vi taler om. At få noget galt i halsen kaldes også for fejlsynkning. Helt konkret sker der det, at man synker, mens strubelåget er åbent. Det forklarer Kristian Bruun Petersen, overlæge i øre-, næse- og halskirurgi på Aarhus Universitetshospital.

»Strubelåget er en lille flap, der sidder bag ved tungen. Når vi trækker vejret, er strubelåget åbent, så luften kan løbe ned i luftrøret, der sidder lige foran spiserøret. Når vi spiser og drikker, lægger strubelåget sig hen over luftrøret, så mad og drikke ryger ned i spiserøret. Men hvis man ikke koncentrerer sig, når man spiser, eller hvis man for eksempel snakker samtidig eller løber rundt, kan det være svært at styre musklerne i struben, og så risikerer man at synke, mens strubelåget ikke er helt lukket. Når det sker, synker man lige ned i luftrøret.«

Herfra kan tingene ende flere forskellige steder, siger overlægen.

»Nogle gange bliver det fanget af stemmelæberne øverst i struben. Det er stemmelæberne, vi bruger, når vi taler, og her kan madrester og andre ting godt sætte sig fast. Hvis tingene kommer forbi stemmelæberne, havner de længere nede i luftrøret eller helt nede i lungerne. Hvis det sker, kan man få svært ved at trække vejret.«

Uanset om små stykker mad eller andre genstande sidder i stemmelæberne eller længere nede, vil man begynde at hoste. Det er en refleks; kroppens forsøg på at løse problemet. Hvis tingene sidder fast ved stemmelæberne eller i luftrøret, kan man ofte hoste dem op igen og spytte dem ud. Det kan også være, at de ryger fra luftrøret over i spiserøret og videre ned i maven. Det sker dog også, at tingene stryger længere ned, når man hoster, og hvis de først er havnet i lungerne, kan man ikke hoste dem op.

»Hvis det ender i lungerne, kan det ikke forsvinde af sig selv. Så skal man have det fjernet,« siger Kristian Bruun Petersen.

»Hvis det bliver liggende, risikerer man at få lungebetændelse. Lungerne er delt op i lungelapper, og hvis de lukker til, fordi der sidder en lille genstand, kan der opstå en betændelse.«

Hvert år er der danskere, der mister livet, fordi de får noget galt i halsen og ikke kan få luft. Det sker heldigvis sjældent. Til gengæld bliver mange – især børn – opereret, fordi de har ting og sager siddende i lungerne eller andre steder.

Kristian Bruun Petersen står for en del af operationerne, og han har set lidt af hvert.

»Jeg har fundet små plastsugerør og sikkerheds­nåle i lungerne på små børn, men det vildeste er nok en stor tegnestift, der røg ned med spidsen først. Heldigvis skete der ikke noget med barnet, og vi fik fjernet tegnestiften uden problemer.«

Noget af det allerværste er dog helt almindelige nødder, især peanuts, fortæller overlægen.

»Nødder er rigtig slemme, fordi man kan få en kemisk lungebetændelse, hvis de får lov at ligge i lungerne. Infektionen opstår, fordi de fedtsyrer, nødden består af, irriterer lungernes slimhinder, der hæver op og lukker til,« siger overlægen og fortsætter: »I det hele taget bør man ikke give små børn rå gulerødder, nødder og andre hårde fødevarer, ligesom de ikke skal være i nærheden af små genstande, de kan putte i munden. Derudover skal man koncentrere sig om at spise, når man spiser.«