I denne tumulte tid – med stress på arbejdet, nyheder fyldt med krig og smartphones, der styrer vores vågne timer – kan man godt føle sig lidt modløs. Mange oplever udmattelse, der langsomt tærer på overskud, glæde og retning i livet, og for nogle kan en stresset livsstil udvikle sig til depression.

Depression er blevet en folkesygdom, som en ud af fem oplever på et tidspunkt i deres liv, og cirka 30 procent falder i kategorien »svære at behandle«. Flere udvikler sygdomme, som påvirker humøret. Der er derfor god grund til at kigge på, hvordan vi bedst kan passe på den følsomme hjerne.