Hvis man forsøger at forestille sig Europas natur, før mennesket for alvor begyndte at forme landskabet, dukker der ofte det samme billede op: en mørk urskov, hvor træernes kroner lukker lyset ude, og skovbunden ligger i permanent skygge. Den forestilling har længe præget både naturromantik og naturvidenskab.

Men i de senere år er en anden mulighed begyndt at trænge frem i forskningen: at Europas landskaber i langt højere grad var åbne og varierede, og at de blev formet af en fauna, som i dag er næsten helt forsvundet.