Støj. Alle organisationer laver håbløst upræcise vurderinger og tager forkerte beslutninger. En nobelprisvinder, en amerikansk præsidentrådgiver og en McKinsey-konsulent vil løse problemet.

Dårlig dømmekraft

For de fleste mennesker lyder en bog om det statistiske begreb »tilfældige fejl« gabende kedelig. Faktisk ville selv de fleste statistikere mene, at emnet ikke kan fylde en hel bog. Men det er det, den mere end 500 sider lange bog Støj, der udkom på dansk i onsdags, handler om. Allerede nu ligger den klar i alverdens lufthavnskiosker og er kørt i stilling til at blive en international bestseller.

Det er nok mere forfatternavnene, der pryder forsiden med store typer, end bogens emne, der i første omgang får købere til at tage den ned fra hylden: Daniel Kahneman, nobelprisvinder i økonomi og forfatter til storsællerten Thinking, Fast and Slow fra 2011, er førsteforfatter på Støj, den svære opfølger til hans megasucces. Det er nok svært at finde den forretningsrejsende mellemleder, der ikke i det mindste har overvejet at stikke Thinking, Fast and Slow og dens koncentrat af adfærdsøkonomi og -psykologi i attachemappen.

khth
(f. 1992) er journalist og skriver om politik og økonomi. Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2017 og har tidligere skrevet for den tyske avis Die Tageszeitung.

Andre læser også