Blandingsvæsener

Manglen på organer til donation er alarmerende. Hver 14. dag dør en dansker, der venter på et nyt organ, ifølge Hjerteforeningen, og også i resten af verden er der behov for organer til syge og tilskadekomne. Hvad nu, hvis man kunne hente de livsvigtige reservedele fra specialdesignede dyr – for eksempel aber eller grise, som er fremavlet ved brug af stamceller fra mennesker?

Spørgsmålet er ikke rent tankespind. Tidligere i år tilvejebragte et hold af amerikanske og kinesiske forskere de første fosteranlæg, som indeholdt en kombination af abe- og menneskeceller. Fostrene blev destrueret efter 19 dage, men det vellykkede forsøg fører os et skridt tættere på et futuristisk scenarie med store organfarme, hvor man kan høste organer til mennesker fra levende aber.

Drømmen om at dyrke menneskelignende organer i dyr og derefter transplantere dem til mennesker er ikke helt ny. Først forsøgte man sig med grise, som er tættere på mennesket i størrelse. Men aber, som genetisk ligger tættere på mennesket, kan vise sig at være mere egnede.

»Hvis man transplanterer et dyrehjerte til et menneske, så bliver det helt akut afstødt af vores immunsystem. Så spørgsmålet er, om man kan lave organer i dyr, som er bedre til at arbejde sammen med den menneskelige organisme,« siger Poul Hyttel, som er dyrlæge og nyligt pensioneret professor i anatomi ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet har arbejdet med reproduktive teknologier.

Det er her, de genetiske blandingsvæsener, også kaldet kimærer, kommer ind i billedet. Ideen er kort sagt, at man skaber et foster, som har celler fra to arter: Cellerne sættes sammen og dyrkes i en petriskål og bliver efterfølgende sat op i en livmoder, hvor organismen kan udvikle sig. Nogle husker måske det banebrydende eksperiment »fåregeden« – en ged med delvis fåreuld – udviklet af en dansk forsker, Sten Villadsen, i Cambridge i 1984.

En abe-menneske-kimære laves eksempelvis ved at tilføre menneskestamceller til et befrugtet æg fra en makakabe (et embryon) i en petriskål, forklarer Poul Hyttel. I forvejen kan makak-embryonet være genetisk modificeret, så det ikke er i stand til at danne et bestemt organ. Man kan for eksempel bruge den berømte »gensaks« CRISPR til at fjerne de gener, som styrer dannelsen af abens hjerte. Det manglende organ vil så i stedet blive dannet af menneskecellerne og dermed være mere egnet til at transplantere til et menneske.

Aber med menneskefødder

Indtil videre er det lykkedes forskere at få et rottehjerte til at vokse i en mus, men man har endnu ikke forsøgt sig med et menneskehjerte i en abe.

Der er gode muligheder for, at det kan lykkes, mener Poul Hyttel, men det er svært at vide, hvordan generne fra menneskecellerne ellers vil komme til udtryk i kimærens krop. Man kan for eksempel ikke udelukke, at man får en abe med fødder, der ligner et menneskes, eller at generne »lægger sig« i kimærens sædceller, så dens afkom potentielt kan blive halvt menneske.

Er det etisk forsvarligt at lave organfarme, hvor specialdesignede dyr sættes i verden for at levere reservedele til mennesker? Nogle er villige til at gå langt, når det handler om menneskers overlevelse. Tidligere formand for Veganerpartiet Henrik Vindfeldt kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle udnytte dyrene på en sådan måde:

»Hvis vi allerede slår dyrene ihjel for at spise dem, så er der da i det mindste et mere legitimt mål med en organfarm – den kan redde menneskeliv. Vi behøver ikke at spise kød for at overleve.«

Dyr udnyttes allerede i stor stil til produk­tion. På verdensplan slår vi hvert år 80-100 milliarder dyr ihjel, hovedsageligt for at spise dem. I Danmark dør omkring 10.000 smågrise i landbruget hver eneste dag. Der avles også særlige minigrise, som er anvendelige til medicinske forsøg, og som potentielt vil have den rette størrelse til at donere organer til mennesker i fremtiden, forklarer Poul Hyttel. Hjerteforeningen konstaterer, at man allerede i dag indsætter biologiske hjerteklapper, der er lavet af væv fra grise- eller kalvehjerter, og i forlængelse heraf stiller de sig åbne over for, at deres medlemmer kan modtage et helt hjerte fra et dyr i fremtiden.

Ayo Wahlberg, som er viceinstitutleder på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, er også åben over for en organfarm som en mulig løsning. Wahlberg, som forsker i biomedicinsk antropologi og reproduktive teknologier i Kina, betegner sig selv som humanist, og som sådan er man partout antropocentrisk, forklarer han: Man sætter mennesket højest i et statushierarki over arterne. Derfor mener han også, at organfarme kan være en etisk forsvarlig løsning, hvis de kan forhindre menneskelig lidelse.

Etisk turnoff

Poul Hyttel mener derimod, at vi nærmer os en etisk grænse, når det gælder sammenblandingen af dyr og menneske. Det skyldes især, at vi ikke ved, hvordan menneskestamcellerne vil opføre sig, efter at de sættes ind i abe­fosteranlægget. I princippet risikerer vi, at forskerne gør dyrene mere intelligente, eller at de fysisk kommer til at have menneskelige træk.

Det sidste mener antropolog Ayo Wahlberg da også vil være et »turn­off«. Her går grænsen nok for, hvad vi mennesker kan tolerere, mener han.

Søren Stig Andersen, som er ekstern lektor i dyreret ved Københavns Universitet, tilføjer, at vi risikerer, at dyrene kommer så tæt på os, at det bliver svært at argumentere for, at man laver en juridisk adskillelse.

I 2008 udgav Etisk Råd og Dyreetisk Råd en rapport, hvor flertallet af medlemmerne gav ydtryk for, at man ikke bør forbyde alle forsøg på at skabe blandingsvæsener på forhånd, men at der »skal trækkes nogle klare grænser«. De fastslog endvidere, at dyreforsøgsloven bør justeres, så det er muligt at afslå forsøg, som »potentielt vil føre til skabelse af blandingsvæsener mellem mennesker og dyr (herunder fostre), der fra en etisk betragtning er ændret i uacceptabel høj grad«. Rådene har ikke udgivet tilføjelser til denne rapport siden og har ikke aktuelle planer om at drøfte det yderligere.

Organfarme med genetisk modificerede blandingsvæsener er ikke den eneste mulighed for at skaffe organer til dem, der har brug for det. Ifølge Jes Lynning Harfeld, som er lektor i dyreetik ved Aalborg universitet, bør vi i første omgang »udnytte alle de sunde menneskekroppe, der bliver begravet i mulden i dag, og ikke kigge efter endnu en måde at udnytte dyrene«. En løsning kan eksempelvis være at skrive alle danske statsborgere op som organdonorer, når de bliver født. Forskning antyder, at det vil øge donationerne markant.

Jes Lynning Harfeld pointerer desuden, at det sandsynligvis også vil være muligt at dyrke organer i laboratoriet – lidt ligesom man i dag kan lave kunstigt kød.

Det er muligt, at vi ikke vil se organfarme i Europa lige foreløbig, men meget tyder på, at de snart kan blive en realitet i Kina. Ifølge Poul Hyttel kan det meget vel ske inden for fem-ti år.