Natursyn. Skal honningbier forvises fra naturen for at gøre plads til de vilde bier? En årelang diskussion i forskningen er sivet ud i virkeligheden, hvor miljøforkæmpere har kuppet lokale biavlere i Nationalpark Thy. Hvem fortrænger hvem?
Bi mod bi
På denne forårsdag i april ligner Nationalpark Thy alt andet end en slagmark. Lyngen soler sig, et rådyr lister ud mellem træerne, og kun barnevognsfamilier på tur forstyrrer den tætte summen fra de bistader, vi står med hovedet nede i. Henrik Eriksen, formand for Sydthy og Thyholm Biavlerforening, nærstuderer Knud Sørensens arm, som en forårskåd honningbi har sat sin brod i, men ikke engang et bistik kan forstyrre freden.
»Nu begynder det at svie,« siger den økologiske biavler, der frivilligt har ladet sig stikke.
Del:
