Forskerklumme. Den menneskelige hjerne fungerer lidt ligesom et symfoniorkester. Men der er mere end én dirigent, der orkestrerer musikken, viser ny forskning.
Bevidsthedens dirigenter
En af vor tids største videnskabelige udfordringer er at forstå menneskets bevidsthed. Gennem de seneste mange år har vi brugt meget tid på at skabe nye metoder til at identificere de hjernenetværk, der er vigtige for bevidsthed. På mange måder er den menneskelige hjerne lidt ligesom et symfoniorkester, hvor forskellige hjerneregioner udfører meget forskellige opgaver, på samme måde som individuelle musikere, der skal kunne læse noderne, spille på deres instrumenter, samtidig med at de opmærksomt lytter og tilpasser sig de andre musikere. Men den måske sværeste opgave ligger hos dirigenten, der skal hjælpe musikerne til at få musikken til at blive levende og tale til vores dybeste følelser. Uden en dirigent svigter musikken næsten altid – som smukt vist i Fellinis klassiske film Prova d’orchestra.
Orkestermetaforen passer fint med en teori fremsat i 1988 af psykologen Bernard Baars om en »global workspace«, hvor information integreres af en lille gruppe af hjerneregioner (eller »dirigenter«), før de bliver broadcastet til hele hjernen. Mange eksperimenter har i tidens løb vist, at den menneskelige hjerne er hierarkisk organiseret på samme måde som et orkester, men samtidig er det usandsynligt, at der kun skulle være en enkelt »dirigent« i hjernen.
Del:
