Bedsteforældre under lup

Denne tekst udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem

Kære læser

På Ideer, Weekendavisens videnskabsredaktion, kan vi godt lide at gå til tidens ophedede diskussioner med kølig nysgerrighed. Det gælder også i denne udgave af nyhedsbrevet Under lup, hvor vi retter linsen mod et emne, som vækker stærke følelser; både de kærlige og varme og de bitre og frustrerede. Det skal nemlig handle om bedsteforældre og om det forhold mellem ældre og yngre generationer, som synes at være i opbrud i disse år.

I evolutionsbiologien taler man om bedstemorhypotesen, som forklarer, hvorfor kvinder lever videre, længe efter at de er holdt op med at være frugtbare: Mormor og farmor øger chancen for, at deres børnebørn overlever, lyder det evolutionære regnestykke. Men i en verden, hvor den ældre generation ikke længere er afgørende for slægtens overlevelse – hvilken rolle spiller bedsteforældrene så?

I de følgende historier undersøger vi – med hjælp fra økonomi, socialvidenskab og evolutionsbiologi – hvad der er på spil i forholdet mellem generationerne.

1) Farmor har ikke tid

I første afsnit af komedieserien De bedste år, som for nylig blev vist på TV 2, skal småbørnsforældrene Mathias og Louise holde fødselsdag for deres femårige søn Svend og har modstræbende tilkaldt deres forældre som assistance. Men farmor – en ejendomsmægler med mellemlederbrille og Gun-Britt-hvid pagefrisure spillet af Søs Egelind – er ikke den store hjælp:

»Nu håber jeg ikke, du er ved at knække nakken,« siger en presset Mathias sarkastisk til sin mor, der sidder med et glas vin i hånden og kigger på sin telefon, mens et højlydt børnekaos udspiller sig i baggrunden.

»Ja, boligmarkedet sover aldrig, det kan jeg godt sige,« forsvarer farmor sig fornærmet.

Scenen er sjov, men den afspejler også en barsk økonomisk sandhed: Når bedstemødre holdes på arbejdsmarkedet i længere tid, er det børnefamilierne, der betaler prisen – bogstavelig talt. Tidligere i år kunne min kollega Anders Boas fortælle om et nyt arbejdspapir fra Center for Economic Behavior and Inequality ved Københavns Universitet, som viser, at travle bedsteforældre kan få deres voksne børn til at skrue ned for arbejdsindsatsen – ikke kun i årene med små børn, men også senere. Når mormor ikke har tid til at hjælpe med børnepasningen, så går det altså ud over hendes voksne børns samlede livsindkomst.

Faktisk … viser studiet, at det kun er bedstemødrene, der gør en forskel. Morfar og farfars pensionsalder ser ikke ud til at gøre en forskel for efterkommernes arbejdsindsats.

2) Hvem passer bedste?

Der er også meget på spil, når det gælder den omsorg, der går den anden vej. Sidste år viste en stor europæisk undersøgelse, at flere og flere kvinder – især i velfærdsstater som Danmark – ikke ønsker at pleje deres forældre, når de bliver gamle, og det fik journalist Synne Rifbjerg til at udforske de ambivalente følelser, som kan være knyttet til at tage sig af ældre familiemedlemmer.

Noget af det handler om den samfundskontrakt, vi har lavet i vores del af verden, mener Tine Rostgaard, som er professor i socialvidenskab på RUC: Vi knokler på arbejdsmarkedet og betaler høj skat og forventer så til gengæld, at samfundet tager sig af vores børn og gamle. Men det er heller ikke alle ældre, der er vilde med tanken om at blive passet af deres børn:

»Vi skal ikke romantisere det med familien. Rigtig mange ældre i de nordiske lande vil ikke være afhængige af familien, fordi de ikke vil bebyrde den, og fordi de hellere vil have en relation til deres familie, hvor man er sammen af lyst,« siger Tine Rostgaard.

På den anden side kan nogle ældre føle, at det er rimeligt nok, at det er deres tur til at modtage hjælp:

»Man kan sige, at man som ældre menneske har passet og plejet og båret på sine børn, forhåbentlig på en fornuftig måde, så selvfølgelig er der payback time.«

Faktisk … ender mange alligevel med at træde til og hjælpe deres gamle pårørende, og langt de fleste bliver glade for at gøre det, viser en analyse fra 2021.

3) Oversete farmor

Hvis det at opfostre et barn er en slags investering, så er det ikke alle, der får samme dividende. I hvert fald tyder flere studier på, at folk er tættere knyttet til deres mormor end deres farmor. Det gælder også her i Danmark, viser en analyse, som Weekendavisen lavede sidste år i samarbejde med analyseinstituttet Moos-Bjerre: Studier viser også, at mormødre passer børnebørn mere end farmødre, og at døtre er mere tilbøjelige til at flytte tættere på deres mor, når de skal have børn, end sønner.

Der er både kulturelle og evolutionære årsager til denne mormorbias, argumenterer artiklen, som i øvrigt også viser, at fordommene om de fortravlede, moderne bedsteforældre måske er en anelse overdrevne: Faktisk har tallene for, hvor mange bedsteforældre der bor mindre end ti minutter væk fra deres børn og har set deres barn inden for den seneste uge, ikke rykket sig meget siden 1977.

Faktisk … I 2002 viste tyske forskere, ved hjælp af kirkebøger fra regionen Krummhörn i 1700- og 1800-tallet, at en levende mormor gav et spædbarn bedre chancer for at komme igennem de første leveår, mens en levende farmor gav en højere risiko for at dø i den første måned.

Det var alt for denne gang, kære læsere. Jeg håber, at ugens nyhedsbrev har hjulpet nogle med at se egne familierelationer i et nyt lys. Er man modig, kan man jo overveje at bringe emnet op til en af den kommende julemåneds familiesammenkomster.

Hvis man mangler fælles gods til samtalerne hen over kryddersild og grønlangkål, kan man også anbefale sine yngre eller ældre slægtninge at skrive sig op til dette nyhedsbrev, hvor vi om 14 dage stiller skarpt på et nyt emne.

Har De forslag til emner, vi kan belyse med forskning, er De velkommen til at skrive til ideer@weekendavisen.dk. Vi ses i indbakken!

Cecilie Cronwald
Videnskabsjournalist