Nogle bruger år på at finde penge til et ph.d.-stipendiat, den ypperste uddannelse i klogskab. Med en godkendt ph.d.-afhandling kan man kalde sig for forsker og nogle steder endda for doktor. På IT-Universitetet i København søger flere hundrede hvert år ind på ph.d.-skolen, og kun 12-15 optages. Anne Kathrine Pihl Vadgaard kom ind i første forsøg. Men det var selvfølgelig bare held.

»Det passede med, at der var nogle penge til et forskningsprojekt. Det skulle også laves i en dansk kontekst, så de udenlandske ansøgere blev sorteret fra. Det var næsten for let,« siger hun.