Antielitære meteoritter

Naturvidenskaben er på den ene side demokratisk – naturlovene er jo de samme for alle mennesker – men på den anden side er den også elitær og udemokratisk. Det er eksperterne, der tæller, og kun dem. Hvis et objekt eller fænomen bevidnes af jævne folk, men strider imod den videnskabelige konsensus, vil det typisk blive afvist som utroværdigt. Det sagnomspundne Loch Ness-monster er blevet set af mange mennesker, uden at det derfor anerkendes som virkeligt. Den tilsyneladende arrogante holdning til folkelige iagttagelser er i almindelighed velbegrundet, men ikke altid. I nogle tilfælde kan det betale sig for forskerne at lytte til, hvad den jævne befolkning har at berette.

I slutningen af 1700-tallet var der blandt videnskabelige eksperter enighed om, at sten umuligt kunne falde ned fra himlen, sådan som uvidende bønder hævdede. Efter at meteorsværme eller »stjerneskud« havde vist sig på himlen, fandt bønderne på deres marker nemlig mærkelige sten, som de rimeligt nok mente måtte stamme fra de himmelske meteorer. Forekomsten af sådanne »tordensten« eller meteoritter, som de senere blev kaldt, havde bred folkelig opbakning, mens den videnskabelige ekspertise vendte tomlen nedad. En lærd undersøgelseskommission nedsat af det franske videnskabsakademi, datidens fornemste og mest autoritative videnskabelige selskab, konkluderede da også, at tordenstenene intet havde med meteorer at gøre.