Det kan altid blive bedre. Hvor langt kan man ikke komme med den indstilling? Tænk bare på topatleten, der træner i timevis og nærstuderer hver bevægelse for at optimere sin indsats. Eller iværksætteren, der bliver hængende på kontoret for at finjustere sit salgspitch en sidste gang.

Det er glansbilledet af den utrættelige perfektionist. Men der findes også en mørkere side, hvor den konstante selvevaluering og frygten for at træde forkert bliver en hæmsko. Den er værd at hæfte sig ved, fordi perfektionisme ikke længere er forbeholdt stræbsomme enere, men er ved at blive et ret almindeligt personlighedstræk hos unge.