Kronik. Som følge af regionaliseringsaftalen planlægger de danske universiteter at lukke en række små fag. Krigen i Ukraine viser, hvorfor det kan være en stor fejltagelse.

Akut uvidenhed

Truslen om lukning af de små fag på universitetet lurer om hjørnet. Samtlige universiteter har som følge af regionaliseringsaftalen annonceret faglukninger frem for udflytninger, fordi udflytninger er omkostningsfulde, og aftalen ikke sikrer finansiering til at holde fagene kørende.

Særligt hårdt går det ud over de humanistiske fag, som i mange år har været under kniven, men andre specialiserede områder blandt de natur- og samfundsvidenskabelige fag står denne gang også for skud. Bag beslutningen ligger et altoverskyggende rationale om, at uddannelser skal bidrage med hænder på arbejdsmarkedet og ellers må dreje nøglen om.

Andre læser også