Kommentar. Flere og flere får corona. Færre og færre får tropesygdomme.

43 succeser

Advarsel: Denne kommentar begynder uappetitligt, men ender godt. I søndags, mens kystdanskerne var i gang med at pumpe vand ud af deres kældre, markerede WHO en ganske særlig dag: De forsømte tropiske sygdommes dag. De sygdomme på tredje klasse, som får opmærksomhedslevningerne efter corona, hiv, malaria og tuberkulose. De 20 sygdomme, som vi ikke hører om, fordi vi ikke har dem. 20 sygdomme, som stort set kun rammer fattige egne uden toilet og rent vand.

Har De eksempelvis hørt om buruli-sår, der kan gnave helt ind i knoglerne? Den spaghettitynde guineaorm, som kan voksne sig en meter lang i kroppen? Frambøsi, der får huden til at dø? Flodblindhed forårsaget af rundorme i øjnene? Eller herlige trakom (ægyptisk øjensygdom), som får øjets inderside til at skrumpe? Skal jeg stoppe nu? Men vi er slet ikke nået til hundegalskab, elefantsyge, spedalskhed og slangebid, som også hører til de 20. Alle kan de let forebygges og behandles – nogle med enkle, billige antibiotikakure. Alligevel rammes omkring 1,7 milliarder mennesker hvert år af dem, direkte eller indirekte.

guve
(f. 1983) er cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik. Gunvers store interesse er fysik, astronomi og videnskabshistorie, men hun anlægger også gerne en videnskabsvinkel på aktuelle samfundsforhold. Hun er forfatter til bogen Fjerne kloder og medforfatter til en række andre populærvidenskabelige bøger.

Andre læser også