Dagens kommentar. Overalt i Ukraine pakkes statuer og monumenter ind, vigtige bygninger beskyttes med sandsække og pigtråd, og museumssamlinger pakkes ned. Kulturarv er ikke kun et nationalt anliggende.

Godmorgen, Fedir!

National kulturarv er ikke døde ting, hvis værdi kan gøres op ved materialet, det er gjort af, men uerstattelige vidnesbyrd om – og, som sådan, symboler på – nationers fælles fortid, kultur og åndelige sammenhængskraft. Af samme grund er destruktion, plyndring og bortførelse af national kulturarv i krigstid et smerteligt symbolsk overgreb på befolkningen og beskyttelse af egen kulturarv et tilsvarende vigtigt forsvar for den nationale kulturelle identitet og suverænitet.

Hver dag siden Ruslands invasion har lederen af Ukraines nationalmuseum i Kyiv, Fedir Androshchuk, hilst den frie verden med et Godmorgen! på Facebook og dagens foto af bygningen: Han holder skansen. Russerne nærmer sig Kyiv, men også i dag hilser Androshchuk verden godmorgen fra nationalmuseet. Venner og kolleger i hele verden hilser tilbage – Godmorgen, Fedir! – med en blanding af lettelse over at høre fra ham og ønsker om courage. Den 10. marts postede han et foto fra de nye skyttegrave i Kyiv, hvor de provisoriske soldater under gravearbejdet havde fundet en lerpotte fra bronzealderen. »Gem det, I finder, til senere,« lød beskeden.

katk
Katja Kvaale (f. 1964) er antropolog besmykket med Københavns Universitets Guldmedalje. Katja har i peruansk Amazonas, Stillehavet, Filippinernes bjerge og ved såkaldt ’oprindelige folks’ fælles FN-repræsentation i Gèneve og New York forsket i kulturel kontinuitet som det erfares og praktiseres i folks levede liv og som det repræsenteres politisk af eliten; siden har hun sammenlignet med nye og ’oprindelige’ danskere. Det er også kulturel (dis)kontinuitet – forestillet, reel, (im)materiel/museal, indført, opført og fremført, lokal, national, etnisk og politisk – Katja har skrevet om i Weekendavisen siden 2015, især på etnografiske og kulturhistoriske museer.

Andre læser også