Forår under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev 'Under lup'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

I en omskiftelig verden kan det være rart at søge mod faste holdepunkter som naturen og forårets trofaste komme: Ligegyldigt hvad Trump og Putin finder på, kan vi stadig regne med, at syrenen en dag vil springe ud, og dunede gæslinger vil følge gåsemor gennem sivene. At gøgen vil kukke, og de lune briser omfavne os.

Men ak. Heller ikke foråret er, hvad det har været. I år blev den første sommerfugl allerede set midt i januar. Landsvalen kommer til Danmark fra Afrika cirka 17 dage tidligere end for 50 år siden, og ramsløg, hyld og hestekastanje blomstrer en uge tidligere for hver grad, gennemsnitstemperaturen stiger i forårsmånederne.

Et tidligere forår lyder måske som en god nyhed, men så enkelt er det ikke. Dyr og planter bliver påvirket forskelligt af de stigende temperaturer, og derfor kan de komme ud af takt med hinanden. Det kan være den udmattede trækfugl, der lander, før der er insekter at æde, eller anemonen, der ikke når at blomstre længe nok, før bøgen springer ud og blokerer for sollyset.

Derfor er disse forskydninger af foråret forvirrende for alle – dyr, planter og mennesker – og det handler de tre historier i ugens nyhedsbrev om.

1. Det forskudte forår

Sidste år var jeg i Hareskoven med biolog Natalie Iwanycki Ahlstrand for at lede efter anemoner. Statens Naturhistoriske Museum kører nemlig et forskningsprojekt, hvor de beder danskere om at indrapportere forårstegn, så de kan overvåge, hvordan de rykker sig år for år.

I marts er det for eksempel pindsvin, citronsommerfugl, mirabelblomster og altså anemoner, man skal holde øje med. Da jeg tog i skoven, var der allerede registreret syv anemoner, og jeg håbede, det ville blive mig, der fandt den ottende. De kan læse, om det lykkedes, i artiklen her.

Faktisk … kaldes det for et fænologisk mismatch, når to arter går skævt af hinanden.

2. Zigzagvejr i Zackenberg

Også i Arktis holder forskere øje med foråret. I det nordøstlige Grønland ligger forskningsstationen Zackenberg, hvor tundralandskabet gennem hele vinteren er dækket af sne og is. Men om foråret og sommeren dukker planter og bestøvere frem, og trækfugle vender retur.

Ligesom i de danske skove kan forskerne også her melde om dyr og planter, der får forskudte rytmer, og i Arktis har foråret ikke bare rykket sig – det er blevet helt uforudsigeligt. Det kommer nogle gange tidligere og andre gange senere, og de voldsomme udsving gør det svært for dyr og planter at tilpasse sig, skriver Kristoffer Lottrup i denne artikel.

Faktisk … er temperaturen i de arktiske egne skudt i vejret næsten fire gange hurtigere end det globale gennemsnit fra 1979 til 2021 ifølge et studie fra 2022.

3. En frygtelig forårsdag

Det lyder måske slemt, men det værste forår, verden endnu har oplevet, må nok alligevel være det, der fandt sted for 66 millioner år siden. Det var dengang, en asteroide udslettede dinosaurerne og det meste dyre- og planteliv på jord og i hav.

Asteroiden var ganske lille, så hvordan kunne den sprede så stor ødelæggelse? Jo, det kunne den, fordi den ramte på en forårsdag, hvor alt var ved at spire og vågne efter vinteren og derfor var særlig sårbart. Det fastslog et studie fra 2022, der også kan beskrive katastrofen i detaljer – det har lektor Bo Holm Jacobsen skrevet om her.

Faktisk … stammer denne viden fra analyser af en spadestør, der blev fanget i en mudderbølge efter asteroidens nedslag.

Skal foråret så være en kilde til bekymring? Nej, den vintertrætte, smådeprimerede læser skal endelig cykle i skoven alligevel for selv at finde grønne knopper på træerne og spinkle blomsterhoveder blandt de visne blade i skovbunden. For naturens evne til at dæmpe menneskers grublerier består endnu – Magnus Helgerud har skrevet om de mange måder, naturen kan gavne sindet på her.

Og hæver man blikket fra skovbunden, er der stadig konstanter i verden: I morgen er det således forårsjævndøgn, hvor solen – som den har gjort så mange gange før – vil stå lige over Ækvator og derefter begynde at skinne mest på den nordlige halvkugle det næste halve år.

En anden ting, De trygt kan regne med, er, at dette nyhedsbrev vil lande i indbakken igen om 14 dage. Indtil da skal De være velkommen til at sende ris og ros til ideer@weekendavisen.dk og dele nyhedsbrevet med andre, der kunne være interesseret i at se videnskaben belyse nye sider af velkendte fænomener – såsom det idylliske forår. I så fald kan de skrive sig op her.

Med venlig hilsen

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør