Den så lidt stor ud, den gule trøje, Jonas Vingegaard havde fået trukket armene igennem på podiet efter sin karrieres foreløbig største præstation. Som om de ikke havde netop den størrelse liggende i skuffen. Lynlåsen sad bagpå, så sponsorernes logoer ikke blev klippet over af de praktiske omstændigheder midt i tv-tiden. Eksponering og fuld valuta for det, der skete i timerne inden.

Den del er business as usual, men det var der ikke ret meget andet, der var i går eftermiddag. Skærer man de fleste andre ting bort, skruer ned for larmen, den brusende begejstring og lysten til at overgå andre i afmålt eller ukontrollabel jubel, står præstationen tilbage. Den var stor nok til at ændre løbet og Jonas Vingegaards karriere. Det sidste for bestandig, det første indtil videre, selvom styrkeforholdet mellem ham og konkurrenterne foreløbig er lige så dagsfriskt og tydeligt, at selv eftermiddagssolen ikke kunne kaste så meget som en skygge af tvivl på omridset af det.