Dagen ifølge Ole Nyeng

Kære læser

Sidder De godt, og har De hentet en god kop kaffe? Det er ikke nødvendigvis nogen enkel sag.

Da Howard Schultz åbnede den første Starbucks på Pike Place Market i Seattle i 1971, var hans koncept, at den skulle være som en kaffebar i Milano, et »tredje sted«, hvor man kunne opholde sig ved siden af hjemmet og arbejdspladsen og sidde i timevis og snakke. I dag har mange Starbucks, i alt fald i USA, end ikke siddepladser. Folk står i lange køer for at afgive deres ordrer eller hente de varer, der er bestilt online. Mulighederne er uendelige: Skal det være med en, to, tre eller fire shots espresso? Koffeinfri, halvt koffeinfri, hvedemælk, sojamælk eller komælk? Med sirup, brunt sukker, hvidt sukker, ingen sukker? Skal størrelsen være tall, grande eller venti?

Og det er før, vi begynder at tale om alle pistaciecreme frappuccino- og pumpkin spice-varianterne, hvorefter mulighederne kan multipliceres eksponentielt. Starbucks oplyser selv, at der findes flere end 170.000 mulige kombinationer, hvad angår drikkevarer.

Resultaterne er lange ventetider, et stigende antal utilfredse kunder, konstant overbebyrdet personale. For mange valg, simpelthen.

Læs historien i The New York Times.

1. A hard rain’s falling

Ukrainerne har ikke så mange valg. Deres land er blevet overfaldet i en uprovokeret angrebskrig, der har til formål at eliminere statens eksistens. Man kan kæmpe – eller underkaste sig og fodre den aggressive nabo med lunser af ens fædreland i et spinkelt håb om, at det så vil være nok.

Mandag blev ukrainerne udsat for et af de voldsomste bombeangreb, siden den russiske invasion begyndte i februar 2022. »Den hårde regn«, som Bob Dylan poetisk kaldte det under indflydelse af Cuba-krisen, faldt tungt over hele 15 regioner, herunder hovedstaden Kyiv, den næststørste by Kharkiv og kulturperlen Lviv nær grænsen til Polen. I alt 127 raketter og 109 iranskbyggede Shahed-droner blev affyret mod Ukraine – det lykkedes ukrainsk luftforsvar at uskadeliggøre omkring 200 af dem, men altså ikke alle. Mindst syv mennesker, heriblandt fire børn, omkom, og store dele af landets elektricitets- og vandforsyning blev sat ud af kraft.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, appellerede nok en gang til Vesten om at hjælpe med at beskytte det ukrainske luftrum og hæve de restriktioner, der forbyder ukrainerne at anvende vestlige våben til at ramme mål dybt inde i Rusland, heriblandt de baser, hvorfra russerne affyrer de dødbringende missiler.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at Vesten ændrer politik på disse områder – af frygt for at komme i åben krig med Putins Rusland.

2. Den russiske Zuckerberg anholdt

En af de mest anvendte kommunikationskanaler, hvad angår krigen i Ukraine, er platformen Telegram. Millioner af russere og ukrainere følger Telegram for at holde sig opdateret med krigens forløb. Såvel Kreml som Kyiv – for ikke at tale om de utallige militærbloggere – bruger den til at sprede informationer og propaganda. Frivillige bruger platformen til at samle penge til våben og udstyr til soldaterne – eller til at hjælpe med at evakuere civile. Soldater på frontlinjen dokumenterer deres liv – og sommetider død – på platformen.

I weekenden blev Telegrams grundlægger og leder, den 39-årige Pavel Durov, kaldet »Ruslands Mark Zuckerberg«, siden han i 2006 grundlagde det russiske Facebook, VKontakte, arresteret i en lufthavn uden for Paris, da han ankom fra Aserbajdsjan. Durov skulle her have forsøgt at få et møde i stand med den russiske præsident Putin under dennes officielle besøg i sidste uge; Kreml afviser, at et sådant møde er holdt. 

Årsagen til Durovs arrestation er dog angiveligt en anden. Han er sigtet for ikke at overholde sin forpligtelse til at holde Telegram fri for videoklip med seksuelle overgreb på børn og anden grov kriminalitet.

Pavel Durov lancerede Telegram i Dubai i 2013, efter at han havde forladt Rusland. Den krypterede tjeneste blev hurtigt den foretrukne kanal i store dele af den ikkevestlige verden, i lande som Rusland, Iran og Indien. Den har nu omkring 950 millioner aktive brugere globalt.

3. Rørt brik skal flyttes

Herhjemme venter vi stadig på udnævnelsen af den nye EU-kommissær, den deraf afledte regeringsrokade og fremlæggelsen af en ny finanslov. Ventetiden benytter regeringspartierne til at puste sig op over for hinanden.

Det var statsminister Mette Frederiksen (S), der åbnede ballet, da hun i sidste uge meddelte, at Socialdemokratiet vil have genforhandlet det såkaldte velfærdsforlig fra 2006 – et forlig, der indebærer, at pensionsalderen skal stige i takt med, at danskerne lever længere. Hun holdt det åbent, hvornår genforhandlingen skulle ske. Den uudtalte, men åbenlyse hensigt var, at pensionsalderen kan blive en vindersag for sosserne i næste valgkamp, helt på samme måde som arnepensionen var det i valgkampen 2019.

Men den leg vil regeringskammeraterne i Moderaterne og Venstre ikke være med til. »Jeg vil gerne udelukke, at man bare rører den her brik og lader det stå hen, til vi er inde i næste valgperiode. For så får vi en fuldstændig ukvalificeret debat i næste folketingsvalgkamp,« siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Jyllands-Posten. Såvel Moderaterne som Venstre vil derfor have sat gang i arbejdet med at finde en ny model for pensionsalderen hurtigst muligt.

Det var alt for nu. 

Hav en rigtig god tirsdag og på forhåbentlig gensyn i morgen,

Ole Nyeng

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.