Jeg vil tillade mig at satse alt og kåre den britiske skribent James Marriotts The New Dark Ages til efterårets vigtigste bogudgivelse. Jeg har glædet mig meget til den, og alligevel overgår den alle forventninger.

Bogen er hans forsøg på at sætte læsekrisen i historisk, teknologisk og humanistisk perspektiv. Med det mener jeg, at han i bogen på forbløffende lidt plads formår at udrulle historien om, hvordan verden på under 200 år blev fyldt op med læsere, og hvad det gjorde ved os hver især og vores samfund.