Svenskhed. Hvordan skal det svenske samfund hænge sammen efter to årtiers masseindvandring? Ved at stå fast på, at svenskhed ikke er et spørgsmål om blod, skriver fremtrædende svensk socialdemokrat.
Sveriges nye folkehjem
En regnvåd torsdag i november bliver jeg modtaget i 10 Downing Street. Stemningen er trykket, da vi går op ad den ikoniske smalle trappe med sennepsgule vægge og rækken af portrætter af tidligere premierministre. Dagen derpå skal indenrigsminister Shabana Mahmood holde en tale i Underhuset, der på forhånd har skrevet sig ind i historiebøgerne: Storbritannien agter at genoprette orden og kontrol ved sine grænser. Siden 2021 har landet haft en nettoindvandring på 2,6 millioner mennesker.
Et forsøg på at besætte 40.000 ledige stillinger i velfærdssektoren er resulteret i 616.000 arbejdskraftindvandrere på to år. Dertil kommer, at Brexit har skabt en ny tiltrækningseffekt for irregulær migration, fordi Storbritannien er blevet første asylland.

