Det var et markant tilbageslag, der ramte Socialdemokratiet ved valget i marts. Mette Frederiksen og co. gik tilbage fra 27,5 til 21,8 procent af stemmerne og fik dermed den laveste tilslutning i mere end 100 år. Men hvem var det egentlig, der vendte Socialdemokratiet ryggen?

Nye tal fra Aalborg Universitets valgundersøgelse viser, at de helt store bevægelser skete blandt arbejderne og de såkaldt lavere funktionærer. For arbejdernes vedkommende faldt tilslutningen til Socialdemokratiet fra 32,2 til 21,6 procent. For funktionærgruppen er billedet næsten det samme, fra 29,2 til 19,6 procent.