Grundlovsdag er en fejring af det danske demokrati. Og der er nok at fejre. I international forskning vurderes det danske demokrati til at være et af de mest velfungerende liberale demokratier i verden. Men spørgsmålet er, om vi fejrer demokratiet bedst ved at klappe os selv og hinanden på skuldrene og bemærke, hvor godt det går. Eller om vi snarere gør demokratiet som idé størst ære på en dag som grundlovsdag ved at tale om de huller, som der også findes i det danske demokrati? Hullerne ser lige nu ud til at vokse sig større frem for mindre. En ny regering er netop tiltrådt, og for den bør det blive en central opgave at sikre, at den udvikling ikke fortsætter.

Grundloven er rammen for det danske demokrati. Den sikrer frie valg, magtens deling, beskyttelse af borgerne og den lige og almindelige valgret. Men det er egentlig ikke grundloven i sig selv, der yder en særlig stærk sikring. Det, som i sidste ende gør Danmark til et af de mest velfungerende demokratier i verden, er i mindre grad jura og i større grad normer og traditioner: Hvordan borgerne engagerer sig i politik uden for valgene, hvordan medierne styres af publicistiske normer, og hvordan politikerne samarbejder på tværs af uenigheder for at finde løsninger på samfundsproblemerne. Men det er netop på denne kulturelle side, at der siden årtusindskiftet er sket en række bekymrende udviklinger.