I en individfokuseret tid, hvor solidariteten er under pres – fra familiernes fællesskaber til nationernes sammenhold – bør man bemærke, at romanforfatterne har taget 1930ernes gamle kollektivroman til sig.

Fra eksempelsamlingen: Kim Fupz Aakeson bruger fængslet som samfundssymbol i Fangeleg, Anna Elisabeth Jessens Hjemsted viser identitetsgeografiske konflikter i det splittede Sønderjylland, Anne Lise Marstrand-Jørgensens Ræveår anvender øen Læsø i 1780 som mikrokosmos, Linea Maja Ernst beskriver i Kun til navlen unge venner i et sommerhus, Suzanne Brøgger fokuserer i Mischling på gamle venner på et slot, og Deniz Kiy lader Blokkene udspille sig i et socialt boligbyggeri.