Sportens skrevne ord er under forandring. Efter et halvt århundredes dødvande er danske forfattere atter at finde på idrætsbanerne. I ungdomsromaner som Jonas Kleinschmidts Dig & mig & Zlatan (2017), Malte Tellerups Mestrene (2023) og Carl-Christian Okkings Drenge græder ikke (2024), der alle kredser begavet om fællesskab, maskulinitet og elitens bagside, og nu minsandten også i digt- og novelleform.

Senest er udkommet Maja Lucas' Tennisdigte, Rasmus Lunds Sportsnoveller og Stefan Kjerkegaards Kældermænd med genrebetegnelsen »bordtennisdigte«. Tre bøger, der på hver sin facon – Lund i indigneret prosa, Kjerkegaard i rørende namedropping og Lucas med sublim præcision – undersøger sportens grundspænding mellem hypnotisk flow og forløsende øjeblikke.