For 20 år siden var Anthony Giddens den sociologiske superstjerne, alle kredsede om, og der var ingen ende på analyserne af det senmoderne samfund, og hvordan man kunne tænke og leve i det. I dag hedder frelseren Hartmut Rosa, hvorfor forlaget Eksistensen netop har udgivet antologien At leve og tænke med resonans. Heri reflekterer en stribe bidragsydere mere eller mindre begavet over, hvordan de bruger resonanstænkningen i deres hverdag.

Nogle indlæg er fremragende, andre totalt ligegyldige, men fælles for dem er, at alle formår at spænde Rosas berømte begreb for lige netop deres vogn. Kun én forholder sig en smule kritisk til hans tænkning. Mon stjernesociologen selv vil kunne genkende sit resonansbegreb i At tænke og leve med resonans? Det forbliver uklart. Til gengæld har han fået sig et hyldestskrift, båret af samme begejstring som Taylor Swift-fans, der skriger sig gennem en koncert. I forordet står der: