Kommentar. Arnarulunnguaq, der deltog i Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition, berømmes i bøger og teaterforestillinger som en kvindelig opdagelsesrejsende og vil blive optrykt på vores nye pengesedler. Men historien om hende er ofte pure opspind.
Arktisk fantasi
DER BLIVER I denne tid sagt og skrevet meget om Arnarulunnguaq fra Kap York- eller Thuledistriktet i det nordvestligste Grønland, berømt for sin deltagelse i 5. Thule-ekspedition, men ikke altid ting, der bygger på fakta. Det kan måske også være det samme, hvis man vil digte en arktisk fantasi om hende, sådan som Bellevue-teatret for nylig har gjort med forestillingen Den sidste slæderejse fra i år, og Hannah Lie med romanen Den lille kvinde fra Thule fra sidste år.
Men i andre sammenhænge, hvor man søger at råde bod på den manglende viden om hende, er det naturligvis vigtigt, at man ikke blot supplerer den manglende viden med en arktisk fantasi eller det, der ligner.
Del:

