Digitalt. Ukraine har fået sin fjerde og hidtil mest innovative forsvarsminister under krigen. Som noget af det første har han virkeliggjort sin gamle ambition om at koble Rusland af Starlink.
Er fjerde gang lykkens gang for Ukraine?
Af og til kan man næsten få den fornemmelse, at det går ganske glimrende i de amerikanskledede fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine. Ikke kun på grund af Donald Trumps hyppige gentagelser om, at de to lande er »rimelig tæt« på en aftale. Men også fordi parterne ofte taler ham efter munden. Så sent som i sidste uge var der således både ukrainske og russiske meldinger om »konstruktive« forhandlinger i Abu Dhabi.
I virkeligheden er begge lande dog godt klar over – og ofte også åbne omkring – at krigen sandsynligvis kommer til at fortsætte frem til mindst 2027 og i værste fald mange år endnu. Derfor er det altafgørende at forbedre og fremtidssikre krigsindsatsen, og til at lede den har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, peget på en ny mand.
Del:



