Elon bremser den russiske offensiv

Et stort tilbageslag på slagmarken for Rusland. Sådan lyder rapporterne fra fronten i Ukraine, efter Elon Musk har slukket for russernes brug af satellitsystemet Starlink. Det var på tide, for Rusland har ifølge CNN, der citerer ukrainske kilder, på det seneste angrebet hundredvis af gange med droner via Starlink. Et system, landet slet ikke burde være i besiddelse af.

Hvor stor en taktisk udfordring dette tilbageslag bliver for russerne, er endnu ikke klart, men forløbet viser, hvor sårbart det er for en krigsførende nation at være afhængig af privat krigsteknologi. Og det viser, hvor central en aktør Elon Musks SpaceX, der ejer Starlink, er blevet i dagens geo- og sikkerhedspolitiske landskab. 

I januar måned angreb russiske Molnija-droner et energianlæg i Tjernihiv-regionen. Molnija-dronerne er simple konstruktioner og billige at lave. Normalt ville de kunne skydes ned af det ukrainske luftforsvar, men ikke hvis de styres af Starlink. Ifølge den amerikanske tænketank Institute for the Study of War har russiske styrker også i stigende grad brugt Starlink til at udvide rækkevidden af ​​BM-35-angrebsdroner til at udføre mellemdistanceangreb mod Ukraine. 

Russiske styrker brugte således en Starlink-styret BM-35-drone til at angribe Dnipro, en by, der ligger cirka 86 kilometer fra frontlinjen. Det angreb kom mindre end to uger efter den første registrerede brug af Starlink-udstyrede BM-35-droner i midten af januar. BM-35-dronerne er mere brændstoføkonomiske end Molnija-dronerne og har en rækkevidde på op til 500 kilometer. 

Samme tænketank bemærker også, at russiske militærbloggere og den russiske elitedroneenhed Rubikon selv hævdede, at det var BM-35- droner, der blev brugt i angreb på fragtskibe nær Odesa 12.-13. januar og i et angreb 17. januar mod et Patriot-luftforsvarssystem sydvest for Kharkiv. 

Ruslands andre droner styres ifølge Ritzau enten via radiosignaler, som kan jammes, eller via fiberkabler. Kabelstyrede droner kan ikke jammes, men rækkevidden begrænses af kablets længde. Droner, der styres via Starlink, skal ikke forprogrammeres og kan styres fra Rusland i realtid via internettet.

Sanktionerne imod Rusland efter invasionen af Ukraine betyder ellers, at det er forbudt at sælge Starlink-udstyr i Rusland. Men det formodes, at Rusland har anskaffet sig adgang til Starlink allerede i 2024 via allierede, gennem illegale markeder eller ved at erobre teknologien på slagmarken.

Satellitteknologien er udbredt i Ukraine, som få dage efter invasionen 24. februar 2022 bad Elon Musk om hjælp til at kompensere for de kommunikationssystemer, der var blevet smadret i russiske angreb. Elon Musks firma SpaceX har i løbet af krigen fået dækket store dele af udgifterne til leverance og drift af Starlink i Ukraine af Polen og USA.

Ruslands brug af Starlink fik i januar det ukrainske forsvarsministerium til at kontakte SpaceX. Og det fik den polske udenrigsminister, Radosław Sikorski, til 27. januar at beskylde Elon Musks satellittjeneste for at »tjene penge på krigsforbrydelser«. Det er uvist, om der er en sammenhæng, men konstaterbart er det, at Starlink i starten af februar lancerede en totrinsverifikation på alle sine konti.

Det synes at have haft en virkning. To dage efter at SpaceX lancerede Starlink-verifikation, så tempoet i Ruslands offensiv ud til at aftage ifølge en ukrainsk militærembedsmand, der har talt med det europæiske medie Politico. Virkningen ses på Ruslands muligheder for at bruge droneteknologien offensivt, men også på landets mulighed for at kommunikere ved fronten. 

At effekten er så tydelig, placerer Elon Musks firma SpaceX i en helt central rolle i global sikkerhedspolitik. En rolle, alle lande militærstrategisk må forholde sig til.

I øvrigt ...

Den døde kaskelothval ved Blåvandshuk har tilsyneladende mistet kæben, og det er ikke myndighederne, der har været på spil, rapporterer TV 2. 

Nogen må have snuppet den, men det er faktisk forbudt, og så kan det være farligt, advarer Charlotte Bie Thøstesen, der er naturhistorisk fagchef ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, over for Ritzau: »Vi ved ikke, hvad den er død af – der er zoonoser, der kan smitte til mennesker – så det er vigtigt, man ikke rører ved den.«

Hvalen ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg er hval nummer to på kort tid, der er skyllet op på en dansk kyst.