Bogdebat. Da jeg i anmeldelser af Rakel Haslund-Gjerrilds nye roman Adam i Paradis læser, at hun, uden tvivl i god tro, viderebringer de forkerte oplysninger om Zahrtmann-modellens identitet, finder jeg det rigtigt og nødvendigt nu at reagere på denne måde.

Zahrtmanns Hjalmar Sørensen?

I de senere år har en række forfattere ikke været bange for at omtale de biograferede personers seksuelle forhold, og det er kun glædeligt, fordi det kan ikke andet end medvirke til at give en bredere forståelse af de pågældendes personligheder.

Det gælder blandt andet for maleren Kristian Zahrtmanns vedkommende. Om ham har kunsthistorikeren Michael Hatt, der er professor på universitetet i Warwick, skrevet en stor artikel (»Zahrtmanns symposion: Etik, historie og begær«, 2019).

Andre læser også