Journalistik er, hvad man selv gør det til. Det kan være et trivielt ni til fire-job, ikke ulig at være i en bank, hvor man bare sidder og røgter data foran en computerskærm og aldrig kommer ud i virkeligheden. Eller det kan være et job, der fører journalisten ind i hjertet af et mexicansk narkokartel, hvor man er med til at koge syntetisk heroin og fejre fødselsdag for en nevø til El Chapo. Selvsagt hylder denne anmelder den sidste model.

De, der har mødt journalist Magnus Boding Hansen, ved, at han gerne taler om behovet for at komme til »de varme lande«. Når han bruger udtrykket, er det ikke kun ment som en meteorologisk term for nationer, hvor vejret er varmere end i Danmark, men henviser også til lande, hvor det hele er på kogepunktet. Hvor menneskeliv er billige, og realitetsprincippet ændrer sig fra time til time. Og leder man efter den slags hot spots, har Boding Hansen specialiseret sig i den øverste og farligste hyldevare, nemlig Latinamerika.