I udbrud. Ved at forklare enhver tendens i de to forgangne år med corona negligerer vi andre betydelige årsager til de nye strømninger.
Vogt jer for de falske profeter
Danmarks største onlineboghandel Saxo.com offentliggjorde for nylig deres årlige rapport Sådan læser vi over danskeres læsevaner i det forgangne år. Rapportens overskrift var, at danskernes læsning stiger støt: En omfattende rundspørge med over 10.000 respondenter viser, at 31 procent af os har læst mere i 2021, end vi gjorde i 2020. Læg dertil, at 2020 endda i forvejen var et rekordår, som kunne blive svært at leve op til: »Oven på corona-året 2020 var spændingen endnu større, end den plejer at være. For hvad betød det, da samfundet i sommeren 2021 åbnede igen og gav os mulighed for at slukke den kulturelle tørst i andre kilder end det skrevne ord?« spurgte Saxo retorisk i rapporten.
Men det lykkedes altså at slå tallene fra »corona-året 2020«. Udover at det i sig selv åbenlyst er en god nyhed, at læsningen vinder frem, ser jeg det også som en sejr, at disse års stigende læselyst ikke blot kan reduceres til en panisk reaktion på pandemien og samfundets nedlukning.



