Året er 1975, og kvinden i den dybrøde brokadekjole har netop fået trykt sine debutdigte i det allerførste nummer af det endnu leveduelige avantgardetidsskrift Victor B. Andersens Maskin­fabrik (hvis forside i øvrigt var prydet af den bredbringede Kong Frederik 9. i bar overkrop med dragetatoveringer på brystet).

To år senere udkommer hendes første bog, Tryghedsnarkomaner, og med ét er Vita Andersen berømt.