Encyklopædi. Neal Ashley Conrad fører os på fornøjelig vis fra a (afstand) over b (bog) til c (cirkularitet) i mesterforfatteren Marcel Prousts verden.
Vinteuils septet
Klimprende klaverer: Det var, hvad jeg hørte, da jeg første gang læste de to passager i Marcel Prousts syvbindsroman På sporet af den tabte tid, hvor det drejer sig om den fiktive komponist Vinteuils musik. Jeg havde netop afsluttet mit første år som lærer på Sankt Annæ Gymnasium. Det sidste, jeg skulle, var at sørge for ro på en gang, bag hvilken en lille gruppe musikelever i hvert deres lille lokale løste den eksamensopgave, de var blevet stillet. Det var ikke svært, for det var sent om eftermiddagen, og skolen var allerede lige så øde, som den ville blive det i de forestående ferieuger. Så mens eleverne klimprede, læste jeg først, hvordan en vis monsieur Swann under et selskab hos en vis madame Verdurin bliver så henført af en sonate af Vinteuil, at han straks forelsker sig i en af de tilstedeværende damer og således går glip af musikkens essens. Og siden, hvordan Marcel, romanens jegfortæller, flere år senere, men hos den selvsamme madame Verdurin, lytter så intenst til en septet af Vinteuil, at han pludselig forstår, hvad monsieur Swann var alt for uopmærksom til at forstå: at et kunstværk er et stykke liv, der er vristet fri af tiden.
Den ene store kvalitet ved Conrads encyklopædi er, at det ikke kun er de pæne sider af Prousts roman, vi præsenteres for.
Sådan har alle, der har læst i Prousts roman, sikkert hver deres lille, men for dem betydningsfulde erindring om, hvor og hvornår det skete. Neal Ashley Conrad, Danmarks førende Proust-entusiast og forfatteren til den netop udkomne Proust-encyklopædi Sandhed og intet andet end sandhed, som jeg i de seneste dage har haft stor fornøjelse af at bladre fra opslag til opslag i, husker for eksempel meget klart, hvordan han en dag i januar 1988, i sin mormors køkken på Østerbro, med et overraskende, men sjovt og smukt udtryk pludselig følte sig »formuleret fra top til tå« af den franske forfatter. Så »formuleret«, at han siden har brugt sit liv på at læse snart sagt alt af og om Proust og på selv at skrive og tale flittigt om emnet til glæde for indviede såvel som endnu-ikke-indviede. Mange vil således huske radioprogrammet Croque monsieur, hvor Conrad og den alt for tidligt bortgangne Master Fatman talte om Proust med litterater såvel som med kokke, sexologer og fodboldspillere.
Del:
