Dette er ikke en fortsættelse af min anmeldelse af digteren Anna Rieder og den psykiatriske overlæge Birgit Bundesens tilsammen højst diskutable, men hvad Rieders halvdel angår rent anbefalingsværdige fællesbog Smerte-hjerte, for anmeldelsen er slut, når den er slut; det nytter ikke noget, at den pludselig kan udvide sig endeløst. Lad os i stedet kalde det en efterskrift, eller hvad det modsatte af efterfest end er.

Jeg får i anmeldelsen kun antydet og kun på baggrund af smagsdommen – Rieders tekster er poesi, Bundesens tekster er ikke, og slet ikke, når de vistnok prøver på at være det – de etiske problemer ved, at en offentligt ansat behandler bliver enig med sin patient om, at de skal skrive en bog sammen, hvori behandleren rapporterer løs, både i tekster skrevet direkte til bogen og i journalpapirer, om indtag af medicin og alkohol og alt muligt andet privat.