Pilletrillerblues. Systemkritiske digtere med alt på spil hånd i hånd med gemytlige systembestyrere med deres klækkeligt på det tørre er ikke noget kønt syn.
Vantepsykiatri
Dette er ikke en fortsættelse af min anmeldelse af digteren Anna Rieder og den psykiatriske overlæge Birgit Bundesens tilsammen højst diskutable, men hvad Rieders halvdel angår rent anbefalingsværdige fællesbog Smerte-hjerte, for anmeldelsen er slut, når den er slut; det nytter ikke noget, at den pludselig kan udvide sig endeløst. Lad os i stedet kalde det en efterskrift, eller hvad det modsatte af efterfest end er.
Jeg får i anmeldelsen kun antydet og kun på baggrund af smagsdommen – Rieders tekster er poesi, Bundesens tekster er ikke, og slet ikke, når de vistnok prøver på at være det – de etiske problemer ved, at en offentligt ansat behandler bliver enig med sin patient om, at de skal skrive en bog sammen, hvori behandleren rapporterer løs, både i tekster skrevet direkte til bogen og i journalpapirer, om indtag af medicin og alkohol og alt muligt andet privat.
Del: