Det er ærgerligt at være kendt for at være glemt, men sådan gik det Karin Michaëlis (1872-1950), som engang var på alle boghylder, i alle spalter og på alles læber. Som internationalt litterært tidsvidne huserede hun overalt i årtierne omkring de to verdenskrige, men efter hendes død blev hendes bøger kørt på magasin.

Gennem de seneste 20 år er forfatteren heldigvis blevet rystet ud af tidens mølpose gentagne gange, blandt andet med oprettelsen af Karin Michaëlis Selskabet og udgivelsen af flere bøger om liv og værk.