Eventyr. Det omstridte album Tintin og hajsøen fylder 50 og genudgives. Hatten af for forlaget Cobolts forvaltning af Hergés stadig levende og vidunderlige værk.

Turen går til Syldavien

DET land, jeg kender bedst på Balkan, er Syldavien. Nabo til Grækenland, hovedstaden den moderne by Klow, resten af landet ret provinsielt, uvejsomt og bjergrigt. Selvom det er et lille land med under en million indbyggere, må man sige, at de kan noget, de syldavere. De har sat deres aftryk på væsentlige dele af verdenshistorien, og folk allevegne har læst eller hørt om Den Sorte Pelikans Rige.

Indbyggerne er mestendels muslimer, men ikke udpræget religiøse, man ser det mest på de minareter, der pryder landsbyerne. Syldavien er også et monarki med en omtumlet historie, som det sig hør og bør for et lille land på de kanter. Jeg kunne fortælle mere om de syldaviske styrkers sejr over tyrkerne i 1127 ved Slaget ved Zileheroum eller om de mange angreb fra nabolandet Bodurien, hvis hemmelige tjeneste ofte prøver at destabilisere Syldavien eller ligefrem kuppe den populære og gode kong Muskar XII.

kras
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.