Et af de ældste tricks, når man skriver ledelses- eller managementlitteratur, er som bekendt at understrege, at man hverken skriver ledelses- eller managementlitteratur. Nej, det her er noget helt andet, noget dybere.

Også den boks vinger forfatterne Mikkel Fønsskov og Anders Magelund af i deres grundige, sympatiske og til tider ufrivilligt morsomme Hvem er bange for Moby Dick? med undertitlen Om topchefer, der leder med skønlitteratur.